lørdag den 3. oktober 2009

Vejning på kornvægten

Når Hejls i morgen, ved projektets afslutning, går på kornvægten i Sjølund kl. 15.30 har de 3 tons borgere formentlig reduceret vægten. Der er ikke forventninger til, at de 3 tons er væsentligt reduceret, da handlingen var symbolsk og mest skulle markere, at en proces gik i gang.
Det var heller ikke alle, der var på vægten, der havde intentioner om at tabe sig. De der havde, har eventuelt valgt at gøre det efter "Små skridts" metode, hvilket ikke vil give noget stort vægttab på 9 uger. Men forhåbentlig et varigt vægttab. Det handler ikke om små resultater, men langsomme resultater.
De der har lyst til, fortsat at mødes om et vægttab har mulighed for at kontakte Idrætsforeningen, som sammen med bådelauget, vil stå for koordinationen af de fortsatte aktiviteter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar